Om Brdr. Bast og nodebogen

Christian Frederik Bast blev født 1743 i Horslunde på Lolland, hvor faderen var degn.

I 1761 kom han på Slagelse skole hvor han udgik i 1763. Han tog til København for at studere teologi og i 1767 bestod han teologisk embedseksamen.

Efter et par år som huslærer blev han præst i Vallensved.

Broderen Poul Danchel Bast fødtes i 1747. Han blev student fra Nakskov 1767 og teologisk kandidat i 1778.

I 1782 blev han sognepræst ved Sct. Mortens kirke i Næstved . Fra 1788 var han præst i Frue kirke i København , hvor han senere blev Stiftprovst indtil sin død i 1803.

I sine yngre år var han en ret yndet visedigter.

Brdr. Bast's violinbog består oprindeligt af 5 hæfter, der senere er samlet i en læderindbundet bog. Hæfte nr. 2 bærer årstallet 1763, - det år da C. F. Bast som 20 årig student kom fra Slagelse til København. Det tredie hæfte er dateret i København d. 14. maj 1764. Foruden navnene på de 2 brødre findes i bogen bl.a. også navnet Melchior, der blev P. D. Bast's svigerfar i 1782.

Man må formode, at bogens første 4 hæfter er blevet til - dels i Slagelse, dels i København, mens det sidste hæfte skyldes P. D. Bast, der formodentlig har overtaget de 4 første hæfter efter broderen, da denne i 1767 drog fra byen.

Til slut er så alle 5 hæfter blevet indbundet i et gammelt familiebind med guldbogstaverne E.M.M. 1662.

Ved sin død efterlod P. D. Bast en samling Ewaldsmanuskripter som hans plejesøn Nicolai Holten i 1830 overlod til Det Kgl. Bibliotek. Ved denne lejlighed fulgte melodibogen formodentlig med.

Nodebogen er et glimrende eksempel på den musikform, der i 17oo tallet blev brugt til dans. Det er en typisk nodebog for middelklassen i København i 1760'erne og 1770'erne.

Bogen er domineret af Menuetter og Engelske danse, men indeholder desuden en broget samling af lidt af hvert.

Brdr. Bast har formodentlig spillet som amatører ved private selskaber blandt middelstandsfolk i København mens de studerede teologi.

Det er blevet til 350 melodier, hvoraf 10 af melodierne er 2 stemmige. Desuden har nodebogen den første kendte nednotering af nationalmelodien "Kong Kristian".